Hellerup Øjenklinik

Aurehøjvej 2, 2900 Hellerup

Telefon
39 61 23 00

Før mit besøg i klinikken

Herunder kan du finde gode råd samt nyttig information før dit besøg i klinikken.

Medbring

Sygesikringskort eller tilsvarende.

Allergi

Ved kendt allergi overfor øjendråber bedes dette meddelt personalet.

Varighed

Afsæt en time til dit besøg i klinikken. Før du kommer ind til øjenlægen vil du typisk få foretaget en række forberedende undersøgelser. I den forbindelse bliver der gerne dryppet med pupiludvidende øjendråber, som skal have tid til at virke.

Pupiludvidende øjendråber og bilkørsel

Synet kan være  nedsat efter drypning med pupiludvidende øjendråber og det vil da ikke være forsvarligt at køre bil. Effekten af dråberne aftager normalt efter to timer.

Information om øjendråber til børn 

Til børn bruges øjendråber der har både pupiludvidende og fokuseringsafslappende virkning. Disse dråber virker normalt i 12-24 timer. Hvert øje dryppes to gange med fem minutters mellemrum én time, før i møder i klinikken.

Kontaktlinser

Hvis du bruger kontaktlinser skal du medbringe et par nye eller din kontaktlinse beholder, da undersøgelsen ofte vil kræve at de tages ud.

Udmåling til nye briller, svagsynsoptik og kontaktlinser

For udmåling af nye briller til voksne, udmåling af svagsynsoptik og kontaktlinsetilpasning henvises der til autoriseret optiker.

Screening – undersøgelse uden samtidig konsultation

Screening for øjensygdom udføres i klinikken i følge den gældende offentlige overenskomst. Ved screening foretages der rutinemæssigt synstest, trykmåling og øjenfoto. Undersøgelserne udføres af klinikkens personale og vil senere, normalt samme dag, blive gennemgået af øjenlægen. Hvis resultaterne skulle give anledning hertil bliver du kontaktet umiddelbart.

 

bestil tid her

tilbage til forside

 

Konsultation i Hellerup Øjenklinik